Så er sprogrejsen slut, og i stedet for at græde over det - ser jeg tilbage på det med glæde. Det har virkelig været mit livs oplevelse og sprogrejsen vil ALDRIG blive glemt! Jeg er virkelig stolt over at jeg gjorde det. Det har givet mig mere mod på livet. Så næste gang der er noget jeg er bange for, så siger jeg bare til mig selv: Anja, du har været væk i London i tre uger med vildt fremmede mennesker og uden dine forældre. Du klarede rejsen, så du kan også klare dette!
Igen vil jeg godt anbefale at tage på en sprogrejse, og jeg vil også gerne anbefale at tage til England på sprogrejse. Jeg er virkelig kommet til at holde af England, og jeg kan ærligt sige at det ikke var sidste gang jeg var der... England - jeg vænner tilbage! Ud over det vil jeg også gerne anbefale at tage en EF sprogrejser som jeg også gjorde. Der er styr på tingene, og dine ledere giver dig den bedste oplevelse. Efter at jeg har været på sprogrejse har jeg helt lyst til at blive EF leder engang. Det er virkelig fedt at se hvor sjovt lederne har det. Jeg synes det er så cool at se når vi er til EF disko at det fyrer den af ligesom alle os EF students. Jeg har altid drømt om at være guide før jeg begynder på et rigtig job. Men det kan sgu godt være at jeg laver til om til EF leder! ;-)
Men igen, jeg har haft de mest fantastiske tre uger, og jeg kunne klart tage afsted igen. Næste sommer kunne jeg godt lige bruge en tur til Californien! ''Vil du med?'' :-)
Men ja.. Det blev tirsdag og vi skulle hjem. Vi skulle være ude af vores hotel værelser klokken 11.00, så vi havde ikke så meget tid. Vi måtte selv bestemme om vi ville gå ud og spise morgenmad, eller om vi bare ville spise på hotellet. Da jeg var vågnet orkede jeg ikke lige at tage tøj på, så jeg gik sammen med Clara ned i nattøj for at spise morgenmad på hotellet. Da vi var færdige smuttede vi op på vores skønne værelse og tog tøj på. Da vi først skulle flyve klokken 19:00 fik vi lov til at være alle sammen inde på vores værelse inden vi skulle afsted. Clara og mig gik lige den sidste tur på Baker Street, også købte vi os noget frokost på Costa. Da klokken var ved at være 14:00 var det farvel tid. Vi skulle sige farvel til vores søde engelske leder Hannah. Nogle af pigerne og jeg begyndte virkelig at græde. Det var virkelig trist. Vi piger kan jo altid se hinanden, og vi kan også altid se vores søde danske leder. Men Hannah ser vi nok aldrig mere. Org hvor er det trist. :-(
Bussen trillede afsted, og vi vinkede farvel til Hannah og hotellet. Vi var i lufthavnen klokken 15:00, og det var altså lidt nederen da vi jo først skulle flyve klokken 19:00. Men vi fik tiden til at gå med at shoppe for de sidste penge. Alting er jo så billigt i lufthavne, så det var dejligt. Jeg endte med at købte masser af chokolade til familien, gave til min mor, filmen Meangirls2 & Never Say Never og til sidst masser af tyggegummi! :-) Det blev tid til at vi skulle flyve og jeg var selvfølgelig ked af at komme væk fra London. Men alligevel glædede jeg mig til at komme hjem til min familie. Flyve turen gik som et lyn. Vi hyggede med snak, læste Vi Unge og skrev i minde bøger. Da vi var landet i Kastrup skulle vi finde vores kufferter og så skulle vi igennem det sted hvor familier kan stå og vente. Min mor far og bedsteveninde stod aller forest og jeg skyndte mig at løbe over til dem. De fik alle sammen et kæmpe kram og jeg var så glad for at se dem igen. Man kunne virkelig mærke at man havde savnet dem.<3 Da vi lige havde sagt hej til familien, skulle der jo desværre også siges farvel til de mest fantastiske 13 piger. Vi samlede os i en gruppe også krammede vi ellers bare løs. Det virkelig hårdt for vi har gået op af hinanden i tre uger, og nu skulle vi sige farvel? Org det var virkelig svært. Men det jo faktisk ikke et farvel, men rettere sagt et vi ses. Der kommer sådan en fest hvor vi alle sammen mødes igen, men ud over det er jeg sikker på at vi ses igen. Ligesom jeg også har fortalt jer, vi har allerede aftalt en masse. I bilen på vej hjem nød jeg bare tiden sammen med min familie og bedsteveninde. Her hjemme spiste jeg to rugbrøds mader, mums hvor var det lækkert! Det har jeg virkelig savnet! Vi var jo først hjemme klokken 00:30 så jeg skyndte mig i seng, og lå til klokken 14:00 om formiddagen.
Nu skal jeg bare nyde det sidste af min ferie med min familie og mine søde veninder. Jeg håber på at solen kommer frem så jeg lige kan nå en tur på stranden, også skal jeg ellers bare spise masser af vandmalon og spise de sidste sommeris.
Ellers vil jeg bare sige til jer at der er kommet to nye blog på Vi Unge. Dem skal i selvfølgelig lige tjekke! Ellers kan du se mig i Vi Unge nummer 13. Imens vi var i London kom Christine fra Vi Unge nemlig og interviewe os.
http://www.viunge.dk/Teenager/Studieliv/Blog%20fra%20Vi%20Unges%20sprogrejse%203.aspx
http://www.viunge.dk/Teenager/Studieliv/Blog%20fra%20Vi%20Unges%20sprogrejse%204.aspx
Vandmalon = sommer!<3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar