Uheld er en del af livet, og det vil altid være der. Jeg synes da det er fint nok...- altså en gang i mellem. Men når uheldet fortsætter over dig i mange perioder, så kan det altså godt blive for meget...
Et lille juice uheld:
En aften trangte jeg bare så meget til appelsinjuice. Der var selvfølgelig ikke noget på køl, så jeg måtte lige finde på noget, så appeljuicen hurtigt kunne blive koldt. Jeg valgte så at putte appelsinjucien i fryseren.
Jeg ville vente en halv times tid, så jeg satte mig til at se tv imens. Jeg glemte selvfølgelig alt om juicen, så den lå bare der og blev dejlig frossen. Den næste dag da jeg kommer hjem fra skole, har min mor så fundet appelsinjuicen i fryseren. Jeg gav lige en hurtig forklaring, og det var det. Om aftnen var appelsinjuicen stadig lidt frossen, så jeg drak mega kold juice, med is stykker i. Øhm, velsmagene.
Cykel uheld:
Mine forældre havde sagt til mig dagen før, at jeg nok skulle tage bussen i skole, da det ville blive dårligt vejr. Den næste dag var vejet nu meget fint, så jeg valgte at cykle. Cykel turen mod skolen gik som leg, lige indtil jeg var mindre ind 20 meter fra cykelparkeringen. Lige pludselig blev det hårdere at cykle, og min cykel begyndte at sige en eller anden mærkelig lyd. Jeg stod af for at tjekke, og selvfølgelig var mit dæk blevet fladt. Det er aldrig sket for mig før, og så sker det selvfølgelig den dag, hvor jeg for besked om at tage bussen, men vægler at cykle alligevel..
Døgnpost uheld:
Det tøj som jeg har købt i H&M, skulle jeg hente i døgnposten.
Jeg havde været til frisøren, og skulle så videre til døgnposten. Da der kun var omkring 2km, gad jeg ikke at betale penge for en busbillet, så jeg valgte at gå. Det var skide varmt, og jeg havde min skoletaske på ryggen, som var fyldt med bøger. Så da jeg nåede døgnposten var jeg virkelig lettet, endelig en lille pause. Jeg gør alt hvad der nu skal gøres, den der sedl skal bibbes, også skal man indsætte sit CPR kort ind i automaten. Det går helt fint, der er bare lige det problem, at den ikke gider at registrere mit CPR kort. Jeg finder så ud af at det er fordi pakken står i min mors navn! Fuck mit liv. Bussen var lige kørt, så jeg måtte gå de næste 2-3km hjem med brækket ryg, hedeslag og med ømme føder fra Converse.
Sjovt nok er det anden gang at jeg var i problemer med døgnposten. En anden gang da jeg skulle hente en pakke, troede jeg ikke at man skulle have sit CPR kort med. Så der måtte jeg også der ned to gange...
For store bukser uheld:
Da jeg endelig havde fået fadt i min pakke, var det bare med at komme hjem, så jeg kunne åbne den. Jeg var lidt skuffet da der kun var kommet den grønne cardigan og bukserne til 99kr med, indtil videre. Jeg skulle selvfølgelig lige prøve det, og med det samme som jeg åbner plastik posen med bukserne i, kan jeg se at der er noget galt. Bukserne var alt for store, det var en størrelse L ! (De var endda også for store til min far!) Fuck mit liv igen! Nu havde jeg sådan glædet mig at at bukserne skulle komme, og så er det slet ikke de rigtige.
Endnu et minus er, at nu skal jeg også betale penge for at sende dem tilbage!
Ingen bukser i min størrelse uheld:
Min mor ringede så ind til H&M idag, for at bestille nogle nye bukser. Men der er selvfølgelig ikke flere tilbage i min strørrelse. Fuck noget lort! Vi fik så at vide, at det andet jeg har bestilt, først vil komme om mange måneder, så jeg valgte også bare at fra bestille det. Det gider jeg virkelig ikke vente på!
Så jeg har været ude og shoppe idag. Og du kan se hvad jeg har købt i My Fashion.
Så det blev altså kun til en grøn cardigan ud af den bestilling.....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar